Fra GLFPD Wiki, den frie encyklopædi

Versionen fra 29. dec 2008 kl. 12:47 KennethNielsen (Diskussion | bidrag) po-filer (Gettext) � Gå til forrige forskel		Versionen fra 2. jan 2009 kl. 13:29 KennethNielsen (Diskussion | bidrag) po-filer (Gettext) Gå til næste forskel →
Linje 13:		Linje 13:
	#, mærker...		#, mærker...
	#| msgid "tidligere uoversatte streng"		#| msgid "tidligere uoversatte streng"
-	msgid "oversatte streng"	+	msgid "uoversatte streng"
-	msgstr "oversatte streng"</code>	+	msgstr "oversatte streng"
		+
		+	Linjen som begynder med <code>msgid</code> er den uoversatte streng, altså den
		+	streng i programmet som programmøren har markeret til
		+	oversættelse. Linjen som begynder med <code>msgstr</code> er den dertilhørenden
		+	oversættelse og altså den linje som man som oversætter skal
		+	udfylde. Alle linjerne som starter med <code>#</code> er
		+	kommentarer. Der er forskellige typer af kommentarer, som tjener
		+	forskellige formål. De kan kendes fra hinanden alt efter hvilket tegn
		+	som følger umiddelbart efter <code>#</code>.
		+
		+	*<code># </code> er en oversætterkommentar. Her kan oversætterne lave kommentarer om deres oversættelse, enten til sig selv eller til den næste oversætter af projektet. Disse er virkelig praktiske, hvis man har været nødt til at lave research til oversættelsen af en bestemt streng, for at sikre at den viden og det arbejde ikke går tabt.
		+	*<code>#.</code> er en programmørkommentar til oversætterne. Enhver kommentar som programmøren skriver umiddelbart før en streng som er markeret til oversættelse, vil blive trukket ud og tilføjet po-filen sådan så programmørerne har muligheden for at forklare meningen med en bestemt streng.
		+	*<code>#:</code> er kildekodereferencer. Her vil stå filnavne og linjenumre på de steder i kildekoden hvor den pågældende streng står.
		+	*<code>#,</code> er mærker som er tildelt den pågældende streng. Disse er som regel mærker, der beskriver hvilket programmeringssprog strengene kommer fra. Derudover kan strengene også tildeles mærket <code>fuzzy</code>. Dette mærke bruges enten, hvis der i forvejen var en oversættelse, men originalstrengen eller positionen af denne ændrer sig i kildekoden, i det tilfælde vil mærket være sat automatisk af programmet som trækker oversættelser ud af kildekoden. Men mærket kan også bruges af oversætterne selv til at indikerer at arbejdet med denne streng ikke er færdigt. Streng med mærker <code>fuzzy</code> vil ikke blive brugt.
		+	*<code>#|</code> er en ny form for kommentar som bruges til at vise den gamle originalstreng hvis den er ændret i kildekoden. Dette er ment
		+	som en service overfor oversætteren, således at når man komme til en <code>fuzzy</code> streng, så behøver man ikke at gætte på hvordan den
		+	har ændret sig, men kan med det samme se det, og derved lettere finde ud af hvordan man skal ændre sin oversættelse.

---

Versionen fra 2. jan 2009 kl. 13:29

Denne guide er beregnet til nye oversættere og forklarer skridt for skridt hvordan man laver en opdaterings af en eksisterende oversættelse eller starter en ny. Oversættelser opbevares og vedligeholdes i po-filer, så guiden vil starte med en forklaring af formatet af po-filer.

po-filer (Gettext)

Internationalisering og lokalisering håndteres indenfor fri software hovedsageligt ved hjælp af et program som hedder Gettext. Måden det fungerer på er, at alle de tekststrenge som skal bruges i et program skrives på en bestemt måde, som gør det muligt at samle dem alle sammen i en po-fil. Denne fil kan så oversættes og oversættelserne kan begefter hives tilbage og bruges i programmet. Det betyder derfor, at alle de tekststrenge, som skal oversættes, er samlet i en enkelt fil (en po-fil) og for en oversætter er det derfor kun nødvendigt at lære hvordan denne fil ser ud, og ikke (sådan som nogle frygter) at skulle lære det programmeringssprog programmet er skrevet i.

En po-fil består af mange små sektioner af tekst (adskilt af en blank linje). Hver bid svarer til en tekststreng fra programmet. En sådan sektion har den følgende struktur:

blank linje
#  oversætterkommentarer
#. kommentarer trukket ud af kildekoden
#: reference...
#, mærker...
#| msgid "tidligere uoversatte streng"
msgid "uoversatte streng"
msgstr "oversatte streng"

Linjen som begynder med msgid er den uoversatte streng, altsÃ¥ den streng i programmet som programmøren har markeret til oversættelse. Linjen som begynder med msgstr er den dertilhørenden oversættelse og altsÃ¥ den linje som man som oversætter skal udfylde. Alle linjerne som starter med # er kommentarer. Der er forskellige typer af kommentarer, som tjener forskellige formÃ¥l. De kan kendes fra hinanden alt efter hvilket tegn som følger umiddelbart efter #.

• # er en oversætterkommentar. Her kan oversætterne lave kommentarer om deres oversættelse, enten til sig selv eller til den næste oversætter af projektet. Disse er virkelig praktiske, hvis man har været nødt til at lave research til oversættelsen af en bestemt streng, for at sikre at den viden og det arbejde ikke gÃ¥r tabt.
• #. er en programmørkommentar til oversætterne. Enhver kommentar som programmøren skriver umiddelbart før en streng som er markeret til oversættelse, vil blive trukket ud og tilføjet po-filen sÃ¥dan sÃ¥ programmørerne har muligheden for at forklare meningen med en bestemt streng.
• #: er kildekodereferencer. Her vil stÃ¥ filnavne og linjenumre pÃ¥ de steder i kildekoden hvor den pÃ¥gældende streng stÃ¥r.
• #, er mærker som er tildelt den pÃ¥gældende streng. Disse er som regel mærker, der beskriver hvilket programmeringssprog strengene kommer fra. Derudover kan strengene ogsÃ¥ tildeles mærket fuzzy. Dette mærke bruges enten, hvis der i forvejen var en oversættelse, men originalstrengen eller positionen af denne ændrer sig i kildekoden, i det tilfælde vil mærket være sat automatisk af programmet som trækker oversættelser ud af kildekoden. Men mærket kan ogsÃ¥ bruges af oversætterne selv til at indikerer at arbejdet med denne streng ikke er færdigt. Streng med mærker fuzzy vil ikke blive brugt.
• #| er en ny form for kommentar som bruges til at vise den gamle originalstreng hvis den er ændret i kildekoden. Dette er ment

som en service overfor oversætteren, sÃ¥ledes at nÃ¥r man komme til en fuzzy streng, sÃ¥ behøver man ikke at gætte pÃ¥ hvordan den har ændret sig, men kan med det samme se det, og derved lettere finde ud af hvordan man skal ændre sin oversættelse.