Launchpad og Ubuntu (gammel)
Fra GLFPD Wiki, den frie encyklopædi
�Ældre version | Nyere version→
Dette er siden som indeholder alt hvad du skal vide for at kunne hjælpe med at oversætte Ubuntu. At oversætte programmer og dokumentation er både sjovt og nyttigt. Nye folk er altid meget velkomne, og der kræves ikke andre kvalifikationer end gode engelsk- og dansk-kundskaber samt evnen og lysten til at arbejde i en gruppe.
Alle oversættelser af Ubuntu administreres og evt. udføres via siden Launchpad som vores gruppe "De danske oversættere af Ubuntu" har en side på.
Al koordinering af disse oversættelse foregår via dansk-gruppens e-post-liste. Når du er klar til at starte, så tilmelder du dig denne liste og skriver til os og introducerer dig selv og så skal vi nok hjælpe dig i gang.
Hvis du efter at have læst denne side skulle have nogle spørgsmål, så send dem endelig til e-post-listen eller hvis du ikke har lyst til at tilmelde dig den endnu, så skriv til Ask Hjorth Larsen på adressen: asklarsen@gmail.com.
Strukturen i oversættelsen af Ubuntu
Ubuntu bruger Rosetta, som er et webbaseret oversættelsesprogram, til at håndtere og vedligeholde alle deres oversættelser. Rosette er en del af en meget større webplatform som bruges til mange forskellige opgaver som hedder Launchpad. Af forskellige årsager er det ikke alt som med fordel kan oversættes ved hjælp af Launchpad, og ved en del af oversættelserne er der nogle ting som man skal være særligt opmærksom på. På grund af disse begrænsninger er det meget vigtigt at alle bliver henvist til denne side før de går i gang med at oversætte ved hjælp af Launchpad. Oversættelserne der er i Launchpad kan ud fra vores synspunkt deles op i tre kategorier:
- Ubuntuspecifikke oversættelser som f.eks. Ubuntus egen dokumentation
- Selvstændige projekter hvis udvikling, eller som minimum oversættelse, foregår via Launchpad
- Selvstændige projekter hvis udvikling og oversættelse foregår uden for Launchpad, ofte via projektets hjemmeside
Projekterne under punkt 1 kan man altid oversættes via Launchpad. Desværre findes der ikke endnu en måde at sortere oversættelserne i Launchpad til kun at vise disse, derfor er vi nødt til selv at samle dem i nedenstående liste. Husk at kigge på retningslinjerne for oversættelse ved hjælpe af Launchpad før du går i gang.
Projekterne under punkt 2 må også oversættes via Launchpad på samme måde som normalt. Men det er meget vigtigt at det bekræftes, enten ved hjælp af information på projektets hjemmeside, eller via korrespondance med en udvilker, at de rent faktisk bruges oversættelserne fra Launchpad automatisk. Projekter af denne type anfører vi information for på denne liste.
Projekterne under punkt 3 må som hovedregel ikke oversættes ved hjælp af Launchpad. For i disse tilfælde vil oversættelserne ikke automatisk komme retur til projekterne, og de vil derfor kun komme Ubuntu-brugere til gode, hvilket er et spild. Man kan dog godt bruge Launchpad til at lave den faktiske oversættelse, hvis man godt kan lide at bruge Launchpad til at oversætte med, men det kræver at man inden har sikret sig at man kan få sin oversættelse integreret hos projektet, og at man har fundet ud af hvem man skal henvende sig til for at få det til at ske.
Konventioner
De følgende er en række konventioner specielt for oversættelser af Ubuntu dokumentation.
- Datoer som denne 2006-09-07 oversættes til 7. september 2006 således at månedsnavnet skrives helt ud og det huskes at datoer skrevet på den måde følger formatet ÅÅÅÅ-MM-DD
Grupperinger af pakker på Launchpad
De forskellige pakker som vi har oversat i LaunchPad, er her sat ind i 4 grupper. Kriteriet for hvilken en af grupperne som det pågældende projekt skal puttes, afhænger af hvordan oversættelsesfilerne finder vej til projektets kilde og hvor meget og hvilken slags arbejde der ligger i det for os. Grunden til at vi fører disse lister, er fordi det ikke er muligt at indføre denne information direkte i LaunchPad og det er vigtigt for os, at holde styr på at vores oversættelser kommer tilbage til projekterne, så de kommer så mange til gode som muligt.
Projekter som må oversættes i LaunchPad
En liste af pakker der kan oversættes direkte i LP kan også findes på Ubuntu wiki https://wiki.ubuntu.com/Translations/TemplatesPriority
Alt hvad der er specifik for Ubuntu må selvfølgelig godt oversættes i LaunchPad. Denne kategori indeholder derfor alt hvad der er af dokumentation til de tre store *Ubuntu-distributioner. Disse oversættelser er grupperet i følgende tre grupper i LaunchPad
- kubuntu-docs
- ubuntu-docs
- xubuntu-docs
- app-install-data
Projekter som enten har deres udvikling i LaunchPad og eller får deres oversættelser udført i LaunchPad må også godt oversættes i LaunchPad. Listen over denne form for projekter indeholder indtil videre følgende:
- bluez-gnome
- checkbox
- fslint
- get-you-gui
- griffith
- gufw
- hwtest
- jockey
- timekpr https://edge.launchpad.net/timekpr
- transmission
- sbackup
- update-manager
- usb-creator
- umenu https://translations.edge.launchpad.net/umenu
- Wubi https://translations.edge.launchpad.net/wubi
- onboard
- software-store
- apturl
- human-icon-theme
- indicator-applet
- example-content
- human-theme
- tangerine-icon-theme
- ubuntu-wallpapers
- gutsy-wallpapers
- example-content
- friendly-recovery
- gnome-app-install
- gnome-codec-install
- gutsy-wallpapers
- desktop-effects
- ubiquity-debconf
- computerjanitor
- notification-daemon
- xdg-user-dirs-gtk
- software-properties
- ubiquity-slideshow-ubuntu-documentation
- ubiquity-slideshow-ubuntu-installing-software
- ubiquity-slideshow-ubuntu-welcome
- evolution-indicator
- software-center
- ubuntuone-client
- indicator-session
- openMolar
Oversættes delvis i Launchpad
- pidgin-libnotify
- totem
- debian-installer sublevel 3-5
Selvstændige projekter som ikke henter oversættelser tilbage fra Launchpad, men hvor vi ved hvor oversættelserne skal sendes hen
Dette er en liste over selvstændige projekter i LaunchPad som ikke henter oversættelser fra Launchpad, samt information om hvortil oversættelserne skal sendes.
- gdebi: For dette projekt skal udvikleren kontaktes med besked om at main-versionen i Launchpad er oversat/opdateret, eller også skal filen (fra main) sendes til ham. ("Michael Vogt" <mvo@ubuntu.com>)
- synaptic Henvendelse til den faste oversætter "Keld Jørn Simonsen" <keld@dkuug.dk>
Projekter som er blevet oversat i Launchpad, men hvor vi endnu ikke har information om hvorvidt oversættelsen udføres i Launchpad eller hvor oversættelsen skal sendes hen
- update-notifier
Pakkebeskrivelser
Pakkebeskrivelserne i software center, synaptic og aptitude kommer hovedsageligt fra Debian, og oversættelse af disse pakkebeskrivelser forgår via DDTSS. Oversættelse på ddtss foregår direkte i et webinterface. Først henter man en pakkebeskrivelse man vil oversætte ved at indtaste pakke navnet i fetch-feltet. Med Nightmonkey kan man hente en liste af ikke oversatte pakker, som man så kan hente i DDTSS (linksne på Nightmonkey er til Launchpad og bør ikke bruges med mindre pakkebeskrivelsen ikke findes i DDTSS). Vær også opmærksom på at Nightmonkey kan være noget bagude i forhold til DDTSS. Er man ligeglad med hvilke pakker man oversætter, kan man også bare efterlade feltet tomt og trykke enter for at få en tilfældig pakkebeskrivelse. Når man indsender en oversættelse på DDTSS vil den ligge til gennemlæsning på DDTSS ind til 2 personer har godkendt teksten uden ændrings forslag, hvor efter den automatisk vil blive intergeret. Oversættelserne vil så ende på launchpad næste gang der synces.
Når man retter i tekstfelterne på DDTSS kan det være nødvendigt at rykke uden for tekst feltet før det bliver muligt at trykke på knapperne Submit eller Accept with changes.